Stoholm Missionshus

Stoholm Missionshus

Stoholm mistede et af sine bevaringsværdige huse. I hvert fald hvad angår det byggearkitektoniske. Ejerne vurderede, at det ikke kunne svare sig at istandsætte huset, og selv om den tidligere Fjends Kommune nok mente, at huset var bevaringsværdigt, ønskede kommunen ikke at overtage huset. På stedet skulle der være parkeringsplads.

Planlægningen af et missionshus

Det er næsten 100 år siden, de første initiativer til huset blev taget. En gruppe medlemmer fra Stoholm og omegn fik det hverv at forsøge at skaffe midler til et hus til gavn for alle i Fjends Herred. Der blev lavet en husstandsindsamling med overskriften: ” Til et påtænkt missionshus i Stoholm, et samlingshus for Fjends Herred” fremkommer vi undertegnede herved med vor bøn om at støtte os med en gave, som ønskes indbetalt til nedennævnte udvalg inden 1. maj 1920, eller juni termin med første halvdel og til december termin med anden halvdel.”

Gruppens medlemmer var formand, gårdejer Kr. Pedersen, Gammelgård, Feldingbjerg, kasserer partikulier, Gregers Gregersen, Stoholm, rejsebud Chr. P. Christensen, Stoholm, gårdmand Niels Rask, Lånum og skomager J Nielsen, Stoholm.

Gregers Gregersen solgte straks en grund, så der var et stykke jord at bygge huset på, så snart udvalget havde tilstrækkelige midler. I dag ligger huset midt i Stoholm by, men dengang var der frit udsyn over de omkringliggende marker.

Der gik nu nogle år, hvor der tilsyneladende ikke skete så meget. I 1924 samledes det gamle udvalg af missionær N.L. Nielsen. Kunne der overhovedet rejses et missionshus? Der blev skiftet lidt ud i udvalget, og derpå blev der kigget på tiden, der var gået. Forhandlingsprotokollen meddeler kort, at fortiden var mangelfuld, og at der intet regnskab fandtes.

Det nye udvalg besluttede sig for at prøve at få rejst penge til et missionshus endnu engang. I stedet for denne gang at ”nøjes” med egnens befolkning, ville udvalget sende en opfordring til de forskellige ”samfund”, specielt i det vestlige Jylland, og bede om penge til et missionshus. Der blev sendt ud til 200, men kun 58 af henvendelserne gav gevinst.

Der var alligevel kommet en god sum penge ind, og udvalget besluttede at sende byggeriet i licitation. Udvalget ønskede, at byggeriet skulle begynde senest 1. maj 1925, og at det skulle være færdigt den 15. juli.

Missionen fik sit hus

Byggeriet trak dog ud. Huset blev først overdraget til udvalget den 10. oktober, hvor alle var enige om, at det var en fin bygning, men formanden var bestemt ikke tilfreds med, at tidsfristen var overskredet med så mange måneder. Gavlen på bagsiden af huset var heller ikke blevet udført som tegningen havde foreskrevet. Det indvendige kalkarbejde var udvalget ikke tilfreds med. Men malermester Larsen var undskyldt, da murene ikke var tørre nok, da de skulle kalkes.

Missionshuset blev indviet den 22. oktober 1925 med en gudstjeneste i Kobberup kirke, og siden begav de omkring 275 deltagere sig til missionshuset. Efter indvielsen var der stort kaffebord i gæstegivergården.

Det færdige resultat. På dette tidspunkt lå huset frit med udsyn over markerne.

Foto udlånt af Æ Fjandboarkiv

Da nu indvielsen var overstået, havde udvalget gjort det de skulle, og huset blev derefter overdraget til Indre Mission. Huset fik nu en bestyrelse bestående af missionær Nielsen, formand, Guttorm Jacobsen, næstformand, og Kr. Andersen, kasserer.

Først efter indvielsen blev der lavet en lejlighed i missionshuset. Her ville samfundet have en enlig troende til at bo gratis, mod at den logerende fyrede, og gjorde rent i missionshuset. Det var dog ikke altid nemt at få nogen til at bo i huset. I perioder, når lejligheden stod tom, købte bestyrelsen sig til at få fyret og gjort rent.

Missionshuset

Der gik tre år før der blev lavet love og regler for huset og bestyrelsen. Bestyrelsesmedlemmerne måtte ikke være til forargelse for verden, og så skulle de have de helliges tillid, og arbejde for Guds riges fremgang. De blev valgt for tre år af gangen og kunne genvælges. Bestyrelsen skulle påse, at de der fik lov at låne missionshuset, havde hovedbestyrelsens tilladelse til at tale i missionshusene i Danmark. Bestyrelsen vedtog, at huset måtte benyttes af andre end Indre Mission, dog skulle de erlægge en sum - stor eller lille - til fordel for missionshuset.

Huset blev flittig brugt til at holde møder, søndagsskole, juletræsfester, et for store og et for små, og missionsuger. Også ved begravelser kunne venner af Indre Missions Samfund få lov at bruge huset til kaffe, men de skulle selv sørge for brændsel, lys og rengøring. Og så måtte der ikke ryges i huset.

Juletræsfest i 70’erne.  Det er Stinne Stilling, Gammelstrup med salmebogen. Flere navne findes på arkivet.

Foto udlånt af Æ Fjandboarkiv.

Helt fra starten i 1925 havde sognepræst Langer flere gange årligt uforpligtet holdt gudstjenester i Missionshuset. Senere opnåede missionshuset biskoppens tilladelse til at holde fulde gudstjenester med altergang og dåb. Denne tilladelse blev fornyet hver 3. år

Halvandet år efter overdragelsen viste det sig, at huset ikke var ordentlig tørt, idet fugten var slået op gennem gulvet. Igennem årene er der jævnligt brugt penge til vedligehold af huset. I 1938 blev der indkøbt en ny kakkelovn, hvilket nok var tiltrængt, da der af og til blev kalket i missionslokalerne. Der var som nævnt rygeforbud, men kakkelovnen har nok røget lidt alligevel.

Anden Verdenskrig kom og gik uden det gik ret meget ud over husets drift. På et tidspunkt kom der dog løbesod i lejligheden, et biprodukt af det dårlige brændsel under krigen.

Også i årene derefter var der jævnligt reparationer i huset. Især havde gulvet bestyrelsens bevågenhed, da der ofte var svampeangreb i træet.

Det var dog ikke kun reparationer af huset. I løbet af årene blev der indlagt toilet og fjernvarme.

Jubilæum

Huset fejrede sit 25 års jubilæum i 1950 med en festgudstjeneste i Feldingbjerg kirke. Derefter var der omkring 200 mennesker samlet til fest i missionshuset. Huset blev i anledningen betænkt med mange gaver.

Også 50 året i 1975 blev markeret. Dengang var der mødt 150 gæster op for at være med til at fejre husets jubilæum. Med til at markere dagen var også provst emeritus Langer, der i 1925 var nyansat præst i Stoholm og dermed var med ved indvielsen. Inden jubilæet blev huset udvidet med cirka 25 m2 for at give mere plads til køkken, toiletter og en større garderobe. Al arbejdet foregik med frivillig arbejdskraft og for indsamlede midler.

Missionshusets 50-års jubilæum 22.10. 1975.

Foto udlånt af Æ Fjandboarkiv.

Missionshuset solgt

Som årene gik, blev der mindre brug for Missionshuset, efter kirkehuset blev taget i brug i 1998, stod det nærmest ubrugt hen.

I 2005 besluttede Feldingbjerg Menighedsråd at købe huset, med henblik på at anvende grunden til parkeringsplads til kirkegården. 

Menighedsrådet havde dog indgået en lejeaftale på 2 år med kommunen om, at Birkegården kunne anvende bygningen til aktivitetssted under ombygningen af plejecentret, hvorfor fjernelse af huset først kunne finde sted derefter. Missionshuset var tidligere, som en af de få bygninger i Stoholm, blevet udpeget som bevaringsværdig, derfor ville det også kræve, at kommunalbestyrelsen skulle give særskilt tilladelse til nedrivning.

I forbindelse med ombygningen af Birkegården stillede kommunen krav om flere p- pladser til centeret. Den nye udfordring gav anledning til mange overvejelser. Resultatet blev at Fjends Boligselskab købte Missionshuset i september 2007, og fik den kommunale tilladelse til nedrivning, og huset blev fjernet i november 2007.

På det sted hvor det særprægede og meget flotte Missionshus gennem godt 80 år havde sin plads, blev der etableret en ny parkeringsplads. Huset, der havde dannet rammen om et ukendt antal sammenkomster gennem de mange år, var blevet overflødigt.  

Missionshuset kort før det blev fjernet, og byen for længst var vokset forbi.

Foto: Torben Vinge, udlånt af Æ Fjandboarkiv.