Smollerup sogn

Smollerup Sogn

Tekst: Ruth Meller Sørensen

Smollerup Sogn ligger lige sydvest for Stoholm by og når næsten ned til hovedvej 16. Især den nordlige del af sognet er ret kuperet. Sognet er et udpræget landområde med landsbyen Lånum, mens Øster Børsting og Smollerup bare er nogle få huse. Sognets kirke ligger i den allerøstligste del af sognet nærmest på grænsen til Mønsted Sogn. En del af sognet blev i midten af 1980’erne lagt til Feldingbjerg Sogn, da Stoholm efterhånden var vokset ind Smollerup. Lånum bæk løber gennem sognet til Jordbro Å.

Smollerup Kirke

Kirken i Smollerup er ikke som i de fleste sogne beliggende midt i sognet. Kirken ligger længst mod øst på spidsen af Daugbjerg Sogn i syd og Mønsted sogn i vest. Om dens placering fortælles, at man slap to stude løs, og der hvor de lagde sig til at sove for natten, besluttede man sig for at bygge kirken; derfor den særegne placering.

Smollerup Kirke kan bryste sig af at have Nordeuropas ældste kirkeklokke. Den er dog ikke dateret til et bestemt år. Klokkens form kendes fra Tyskland i det 12 århundrede, derfor antages det, at klokken er i hvert fald 800 år gammel.

I 1920’erne var klokken revnet og blev sendt til reparation i Ålborg. Da klokken kom tilbage var et stykke af malmen skåret væk. Det manglende stykke malm havde ikke gjort lyden bedre, så efter nogle år måtte klokken igen til reparation. Denne gang blev lyden, som den skulle være. Den gamle kirkeklokke bliver i dag kun brugt ved konfirmation, jul påske og pinse. En ny klokke støbt i Frankrig kom i 1982 op i tårnet for at afløse den gamle. Denne klokke fungerer automatisk.

Malmen, der var skåret af klokken i 1920’erne, blev brugt til at lave en brevpresser af, som sognets præst fik.

Kirken har også haft et krucifiks, der var specielt, da Kristus hang på korset med armene ned langs siden. Det er desværre blevet væk, og ingen ved, hvor der er blevet af. Heller ikke et gammelt spyd, brugt til at vække sovende kirkegængere med, kan man finde mere.

Lånum Brugs

Lånum havde i årene 1919 til 1988 en brugsforening. Uddeleren meddelte i 1988 brugsens bestyrelse, at han med årets udgang ville gå på efterløn. Bestyrelsen besluttede, at brugsen skulle lukke, hvis det ikke kunne lade sig gøre, at sælge forretningen til en købmand. Det lykkedes at sælge til købmanden i Daugbjerg i 1989. Der gik dog ikke mere end tre år før, også købmanden måtte opgive og dreje nøglen om.

Efter salget af brugsen var bestyrelsen meget tilfredse med, at de traf beslutningen om at lukke, inden egenkapitalen var brugt, især da den overskydende kapital kunne gøre gavn i henholdsvis forsamlingshus og idrætsforening.

Lånum forsamlingshus

Forsamlingshuset blev opført i 1925, og i 1974 blev huset udvidet med en scene på 80 m2. I 1988 fik huset som nævnt ovenfor en sum penge fra brugsen. Pengene blev brugt på at asfaltere p-pladsen og isolere hele huset samt anskaffe et kølerum til køkkenet. Forsamlingshuset har som alle andre haft både op og nedture, men med god velvilje fra de lokale er huset stadig ramme om forskellige arrangementer.

Lånum forsamlingshus holdt i mange år lotterispil for at få lidt penge i kassen. Spillet sørgede da også for, at huset blev gældfrit midt i 1990’erne. Efter 25 år besluttede bestyrelsen i 2002, at det nu var tid at stoppe, da det efterhånden gav underskud i stedet for overskud.

I mange år havde forsamlingshuset en lille ekstra indtægt, da Lånum Bibliotek lejede et rum på loftet. Adgangsforholdene var dog slet ikke gode. En stejl trappe og hen over et loft for endelig at nå biblioteket i et rum på størrelses med et karlekammer. Der var meget hyggeligt i det lille bibliotek, men stedet var

en ren brandfælde. Da Fjends kommune ville lukke biblioteket kom der ikke mange protester fra beboerne. Efterhånden kom der da også kun få lånere. Biblioteket lukkede i 1995.

Idrætsforeningen

En væsentlig livgiver i sognet har været den lille idrætsforening. I mange år har foreningen arrangeret den årlige sommerfest hvor blandt andet revyer også har været på programmet. Men også de har haft økonomiske sorger. I 1980 gik det dog fint. Foreningen byggede et nyt klubhus, så medlemmerne fik fine forhold efter at de i årevis havde klaret sig med et lille skur uden lys og vand. Pengene kom fra en husstandsindsamling, tipsmidlerne, Sparekassen Fjends, Fjends Kommune og et lille lån fra DDGU.

I 1994 var en Lånum Idrætsforening tæt på konkurs, men en husstandsindsamling og en akkord med kreditforeningen reddede i første omgang den lille forening. Foreningen reddede livet dengang og lever stadig. I dag er foreningens eneste aktivitet at afholde sportsfest i Lånum.

I en periode lejede Flyvehjemmeværnet sig ind i idrætsforeningens klubhus, hvilket gav lidt i den slunkne kasse.

Skoler

Allerede i 1739 fik sognet lovet en ”ung person” til at undervise børnene i sognet. Der gik dog nogle år inden der var ordnede skoleforhold i sognet. Der er først sikre oplysninger om en skolebygning i 1814, hvor der opførtes en skole med et kammer til læreren. Den første skole blev afløst af en ny i 1868. Denne bygning brændte i 1914, men allerede samme år blev en ny skole opført. I 1905 blev der bygget en forskole. Begge skoler blev nedlagt i 1963, da Mønsted skole stod færdig. Begge skolebygninger er i dag privatbeboelse.

Korsvang Mejeri

Mejeriet blev bygget i 1930, og kan takke uenighed på Stoholm Mejeri for sin tilstedeværelse. Mejeriet bestod i 40 år og havde igennem alle årene den samme mejeibestyrer. I 1950 var det på tale at lukke mejeriet da det var nødvendigt med nye maskiner. En afstemning blandt leverandørerne betød at mejeriet fortsatte. Først da mejeribestyreren gik på pension i 1968 blev det besluttet at nedlægge mejeriet. Leverandørerne overgik til Stoholm Mejeri. Ringen var dermed sluttet.

I forbindelse med valget af medlemmer til den grundlovgivende forsamling i 1849 var gårdejer og skolelærer Niels Jensen Møller opstillet. Viborg Stifts Folkeblad mente, at Møller opstillede efter pres fra sine standsfæller i Salling/Fjends. Møller var ikke ukendt med offentligt embede, da han var sognefoged og formand for sogneforstanderskabet. Niels Møller var kendt for at være meget dygtig og var tillige afholdt i området. Niels Møller blev aldrig valgt, da han pludselig uden varsel meddelte, at han trak sit kandidatur tilbage. Dette var en stor skuffelse for bønderne, der havde håbet at se en af deres egne på tinge.

Faktaboks

Navnet:

Navnet kan være afledet af ordet smul som i tørvesmul eller savsmul.

Indbyggere:

1850:  321

1901:  425

1960:  534

2018:  362

Areal:

1.894 ha.