Frysehuse i Fjends

I 1930’erne og i begyndelsen 1940’erne blev der i Danmark lavet en del forsøg med at nedfryse fersk kød. Nedfrosset kød var hidtil blevet anset for at være dårligere end frisk kød. Også fisk, frugt og grønt blev forsøgsvis frosset ned.

Resultaterne startede en ny udvikling med bund i andelstanken. Rundt i hele landet blev der sidst i 1940’erne dannet foreninger med det formål at bygge frysehuse.

En egentlig husholdningsfryser var stadig så dyr, at det kun var få husholdninger forundt at have et fryseskab. Kød, bær og grønsager blev pakket ind i frostpapir, vokspapir og derefter i brunt papir, hvorpå der blev skrevet indhold og navn eller et nummer. I nogle huse havde alle adgang til deres boks, mens der andre steder var ansat en person til at hente frostpakkerne i fryserummet.

Også i Fjends blev der bygget frysehuse efter andelstanken i perioden 1950 – 1955. Med de oplysninger vi har, var Kjeldbjerg den første med start den 21. december 1949.

De huse, vi har oplysninger på, er beskrevet i det følgende, vi har desværre kun foto af fire huse.

Hvis nogle ligger inde med yderligere oplysninger eller måske foto, er vi meget interesseret i at få det samlet.

Daugbjerg og Omegns Andelsfryseri

Andelsselskabet blev stiftet den 3. juli 1951 på et i møde i forsamlingshuset. Samme dag blev det vedtaget at lade firmaet H. Espersen fra Skive stå for byggeriet. Frysehuset blev indviet den 8. oktober samme år med en sammenkomst i forsamlingshuset. Her kom konsulent Thora Jensen og viste en film om behandlingen af frysevarer. Daugbjerg frysehus fik 35 bokse, hvoraf de 22 var solgt til andelshaverne. Det blev vedtaget at udleje de resterende bokse for enten et halvt år eller for en måned af gangen.  Huset blev bygget af et firma fra Holstebro, Birkholm og Dyrberg. Det kostede 23.100 kr. at bygge huset, og dertil kom så grunden. Den enkelte andelshaver måtte gerne indbetale sin del af gælden, mens de stadig skulle hæfte solidarisk

Udlejningen gik fint. Der var overskud, så andelshaverne fik udbetalt et lille overskud de fleste år. I 1967 var en nedlæggelse af frysehuset på dagsordenen, da anlægget trængte til en større reparation. Andelsselskabet havde stadig penge, så det blev vedtaget at sætte huset i stand og køre videre.

  1974 blev huset nedlagt. Der havde ikke været generalforsamling i de foregående 3 år, men huset gav nu underskud, så derfor blev det lukket. Andelshaverne dækkede underskuddet. Der var heller ikke megen aktivitet i kassebogen i de sidste år, kun udgifter til strøm og ejendomsskat.

Frysehuset havde 37 andelshavere.

I/S Tastum Andelsfrostboks

Foreningen til anskaffelse af et frysehus blev stiftet på en generalforsamling 9. august 1951. Faktisk havde der været en undersøgelse af interessen for og et møde om at oprette et fælles frysehus i Tastum forsamlingshus den 19. marts 1951.

Bestyrelsen fik til opgave at få et frysehus op at stå hurtigst muligt. Selve fryseanlægget blev købt samme dag, et Frigidarie, af Brdr. Brøndum, Skive. Der var dog endnu ikke fundet en placering af frysehuset. Foreningen købte et stykke jord af gårdejer Anders Andreasen. For at finansiere huset blev der optaget et lån i Skive Landbobank, som alle andelshavere skrev under på.

Alle andelshavere fik en nøgle til huset og til deres bokse.

 Allerede 14. oktober 1951 var huset rejst og klar til brug, og andelshaverne fik deres bokse tildelt. Boksene, 12 i alt, blev fordelt ved lodtrækning. Ved den første generalforsamling blev det bestemt, at anlægget skulle afrimes mindst en gang om måneden. Dette blev vist ikke helt overholdt, da flere medlemmer udtrykte ønske om at få anlægget afrimet i 1956.

Generalforsamlingen skulle holdes hvert år i september måned, men i 1955 og 1956 var ingen på valg, og der var intet at berette vedrørende huset, så bestyrelsen vedtog IKKE at holde generalforsamling. I otte år skete der tilsyneladende intet i frysehuset, eller også var kuglepennen blevet væk. Der er ikke noteret i forhandlingsprotokollen fra 1957 til 65, hvor - eller om - der blev afholdt generalforsamling.

Men ud af regnskabet kan det ses, at frysehuset levede stille og roligt, og at huset betalte for at få gjort rent. De næste år blev der kun afholdt generalforsamling hver andet år, og i 1974 kom et forslag om at nedlægge frysehuset, hvilket blev nedstemt.

 Sundhedsmyndighederne kontrollerede også i 1950’erne, om alt gik rigtig til ved behandlingen af fødevarer. I 1957 måtte andelsselskabet isætte en ny yderdør, da den gamle ifølge myndighederne var utæt.

Med tiden skete en opblødning af reglen om udtrædelse af foreningen. Hvis et medlem flyttede, kunne der gives lov til at ophæve medlemmets forpligtigelse over for frysehuset. Som alle andre foreninger blev det også svært at få medlemmerne til at møde op til generalforsamlingerne. I årene 1980 til 84 var der ikke mødt nogen til generalforsamlingerne, og på en ekstraordinær generalforsamling den 22. januar 1985 blev det besluttet at nedlægge frysehuset og sælge både hus og inventar den 9. marts 1985. Andelshaverne skulle sørge for at tømme deres bokse, da der samme dag ville blive lukket for strøm, og forsikringen var sagt op.

Huset lå på matrikel nr. 1 ab, Tastumvej 46c, og var 67 m2 stort. Huset var ansat til 15.000 kr. i offentlig værdi, heraf var grunden 1.000 kr. værd.

På auktionen blev alt inventar og maskiner solgt, men ingen bød på selve huset. Det lykkedes dog siden at få huset solgt til den nette sum af 500 kr.

I det sidste år var det mere end svært at finde nogen til at administrere frysehuset. Det var også meget svært at udtræde af andelsselskabet, da eneste måde enten var at dø eller finde en til at overtage andelen. Ved dødsfald gik forpligtigelsen videre til ægtefællen eller arvingerne. De sidste fem år var kasserer/formand ikke engang andelshaver, og det kneb gevaldig at få penge til at betale regninger med.

Den endelige afslutning og udbetaling fandt ikke sted før end i 1994.

 Kjeldbjerg og omegns fryseboksanlæg

På den stiftende generalforsamling den 21. december 1949 i Kjeldbjerg Forsamlingshus blev den valgte bestyrelse pålagt at træffe alle valg vedrørende opførelse af et frysehus. Inden generalforsamlingen var der tegnet 21 medlemmer, og bestyrelsen skulle prøve at tegne 3 mere, så der kunne opføres en fryseboks til 24 medlemmer.

 Før bestyrelsen besluttede sig for hvem, der skulle opføre hus og anlæg, var de i Hørby ved Hobro for der at se et tilsvarende anlæg, som det planlagte i Kjeldbjerg. Ingeniør Brøndum, Skive var mellemmanden. Andelsselskabet fik et tilbud af Brøndum på et hus, som det sete, til en pris af 4.000 kr. Tilbuddet blev accepteret. Hver andelshaver hæftede for 906 kroner. Anlægget var en Frigidaire med 24 bokse.

 Huset var 9,5 m langt og 4 meter bredt. De 24 bokse var anbragt midt i huset med en smal gang langs væggene. Boksene var så dybe, at det var tæt på, at personen, der gjorde rent, stod på hovedet for at nå bunden.

Sommeren 1950 kom en husholdningskonsulent, der fortalte om og underviste i, hvordan de forskellige varer bedst kunne nedpakkes til frysning. For at understøtte undervisningen blev der tillige vist lysbilleder.

   Ved generalforsamlingerne i 1950’erne blev husholdnings- og havekonsulenter flittigt brugt til at underholde efter det alvorlige var overstået. Om det hjalp på fremmødet fremgår ikke af protokollen, men i 1960 var det noteret, at der kun var få fremmødte til generalforsamlingen, da var der heller ingen underholdning.

Op gennem 1960’erne skete der tilsyneladende ikke noget i frysehuset og heller ikke først i 70’erne. I 1974 fik foreningen skøde på grunden, og i 1975 blev det bemærket, at strømudgiften var steget ret meget. Anlægget kørte godt i alle årene, men i 1989 blev det drøftet på generalforsamlingen, om huset skulle nedlægges, da det efterhånden var blevet dyrt i drift. Bestyrelsen ville høre forskellige montørers mening om anlægget vedrørende en eventuel forsat drift. Alle bokse var udlejet, men nogle af andelshaverne ville gerne af med deres bokse.

  På en ekstraordinær generalforsamling blev det besluttet at fortsætte, så længe anlægget kunne køre. Der skulle dog ikke bekostes noget på anlægget, da det var nedslidt. På trods af at anlægget måske skulle lukke, var der kun mødt et par stykker udover bestyrelsen.

 Året efter blev det vedtaget at fortsætte, så længe pengene kunne slå til. I 1991 blev forsikringer opsagt, og derfor blev økonomien lidt bedre, men i 1993 var strømmen blevet for dyr, og ingen var længere interesseret i at betale mere i kontingent, så bestyrelsen besluttede at lukke huset den 1. juli samme år.

 Først i 1999 lykkedes det at sælge Kjeldbjerg fryseboks med overtagelse den 1. maj 1999 for 200 kr. De penge gik til Kjeldbjerg forsamlingshus. Og hermed er selskabet opløst, beretter protokollen.

Det sidste regnskab er fra 1993-94, men det ses ikke, hvor meget der eventuelt blev til hver andelshaver. Frysehuset blev bygget på en grund købt af Jacob Andersen i 1950. Adressen var Kjeldbjergvej 34.

 Desværre findes der ingen arkivalier fra de følgende frysehuse på arkivet. Oplysningerne om frysehusene er derfor kommet til arkivet efter en omtale i Fjends Folkeblad eller avisudklip.

Sjørup Fryseboks

Allerede i 1948 var husholdningskonsulent Frk. Østerlund fra Skive i gang med at gøde jorden for et frysehus i Sjørup. Hun besøgte Sjørup for at få oprettet en afdeling af Salling – Fjends Husholdningsforening og fortalte om dens virke. Ved samme lejlighed fortalte og viste frk. Østerlund billeder om frysning og frysehuse.

Der gik dog et par år, inden der kom gang i planlægningen af en fryseboks. I foråret 1951 begyndte tegningen af interesserede, hvorefter der blev holdt stiftende generalforsamling. Et stykke jord til huset blev skænket af Marie Daugbjerg, som også var medlem af bestyrelsen. Udover Marie Daugbjerg var også Aage Toftgaard og Michael Pedersen medlem af den første bestyrelse.

Fryseanlægget blev leveret af Sigvald Lund, Fredericia, et Evercold anlæg med lynfrysning. Den 13. september 1951 blev anlægget indviet, og medlemmerne havde fået bokse og nøgler.

 Ejvind Daugbjerg erindrer i dag, at der var en person, der passede frysehuset. Fryseboksen slap for at betale ejendomsskat, da Marie Daugbjerg betalte den, og da Ejvind Daugbjerg overtog gården, fortsatte han med at betale. Skatten var dog ikke højere, end det kostede at sende girokortet ud.

Fryseboksen blev nedlagt omkring 1970, og Peter Østergaard fik huset for at fjerne det. Materialerne genbrugte han på sin ejendom. Grunden blev lagt til huset, som Marie Daugbjerg havde fået bygget til sig selv ved siden af frysehuset på adressen Skyttegårdsvej 1, Sjørup.

Stoholm Frysehus

Huset lå ved foderstoffen (DLG), som overtog huset, og brugte det til at opbevare giftstoffer i. Både foderstof og frysehus er for længst væk.

Huset blev passet af Marie Pedersen og hendes mand, Aksel, som også var taxavognmand i Stoholm. Hun hentede og bragte ud af boksen. Der var numre på pakkerne og et nummer til at tage med hjem for hver pakke. Marie havde pelshue, vanter og stor jakke på, når hun gik ind i boksen. Det var kun Marie Pedersen, der gik ind i boksen. Der var åbent nogle gange om ugen.

  Den mindre tilbygning til foderstofbygningen er Stoholm Frysehus

Smollerup Frysehus

Huset blev bygget i gule sten i 1951 eller 1952 af en murer Schmidt fra Esbjerg. Mens byggeriet stod på, var han indlogeret hos Esper Jespersen i Smollerup. Frysehuset havde 12 bokse, og en del af dem blev delt af to husstande. Anlægget var en Frigidaire. Frysehuset var i drift indtil midt i 1960’erne. Huset lå i skellet mellem Mads Vestergårds og Karl Petersens marker ved Kalkværksvej mellem Smollerup kirke og Korsvang mejeri.

Gammelstrup Frysehus

Blev bygget i et hjørne af købmandens have op mod Bakkegården.

I 1950 begyndte indtegningen.

 Huset startede i vinteren 1953. Det er blevet oplyst, at der var 16 bokse. En af andelshaverne havde selv en nøgle. Hun startede egentlig i Stoholm Frysehus, men flyttede til Gammelstrup, da huset her blev startet.

I starten af 1960’erne forærede hun boksen til en familie fra Ørum ved Skive for at komme af med boksen.

Købmanden, Axel Vestergaard, havde opsyn med huset.

Frysehuset kom senere til at fungere som vandrensningsanlæg.

Lånum

Også Lånum havde et frysehus. Det lå på Vandværksvej nr. 1, men blev senere fjernet.

Vroue

Der var også et hus i Vroue, men arkivet har ingen kendskab til beliggenhed.

Iglsø

Der var også et frysehus i Iglsø. Det lå bag købmanden.

Mønsted

Mønsted fik aldrig et frysehus. Der var dog planer om at bygge et hus, men der var uenighed om placeringen af huset. Måske blev planerne også overhalet af udviklingen med hjemmefrysere i stedet for andelshusene.

Som nævnt i indledningen vil Æ Fjandboarkiv meget gerne have flere oplysninger, hvis læserne skulle ligge inde med noget om frysehusene.

Skulle der findes billeder af flere af husene, vil vi naturligvis også gerne have dem på arkivet.