Forårsskrift 2023

¨FORÅRSSKRIFT 2023 ER UDKOMMET!

”Erindringer fra Sparkær” er overskriften på en historie. Det er tidligere bagermester H. P. Nielsen, der fyldte 80 år i 1939, der i et interview med Viborg Stifts Folkeblad fortæller minder fra Sparkær.

Nielsen kan huske, at han som 5årig i 1864 så tyskerne komme til Sparkær. Om sin skolegang fortalte han; ”Da jeg begyndte at gå i skole, lå der en lerhytte mellem Sparkær og Fusager, og den skulle gøre det ud for en skole. En husmand var ansat som lærer, og han forstod sig bedst på at prygle børnene”.

H. P. Nielsen fortæller om bageriret og mølleriet som han drev i 31 år, og derefter landbrug i 13 år. Han huskede tiden hvor Sparkær voksede fra fire – fem gårde til stationsby, og tiden hvor folk strømmede til, og som han sagde: ”ja, selv kulsvierne kom, og der blev bygget tre store huse til arbejderne”.

En anden Sparkær historie starter sådan her:

”Det er tyndet slemt ud blandt de gamle Vindmøller, og omgivelserne, hvor de har stået, er blevet et karakteristisk billede fattigere. En Mølle kan give en by og den nærmeste egn et præg, hvis værdi først går op for én, den dag møllen er borte”. 

Der er en historie om Mønsted Brugsforenings op- og nedture i de første 35 år, hvor der ikke var mindre end 9 forskellige uddelere.

Fra dengang hvor uddelerens opgave var: ”at uddele de af Styrelsen indkjøbte Varer med forsvarlig Maal og Vægt imod kontant Betaling”.

Det med kontant betaling, var ikke så let, det gav brugsen problemer, der fremgår af en udtalelse formanden kom med på generalforsamling 29/1 1899:

”Jeg beklager de trykkende tider angaaende vores pengeforhold fremkaldt af den uhyre Kredit vores særdeles flinke uddeler har vovet sig ind på”.

En lidt speciel beslutning blev taget af bestyrelsen 26/1 1894 at:

”Foreningens Medlemmer ikke må være i Foreningens Lokaler ved Korspil eller Svir enten ved Dag eller Nat”.

Vi møder bornholmeren Christian Vest, der blev født i 1878, og blev landlæge i Sjørup. Vest tog studentereksamen på Rønne lærde skole i 1896, og lægeeksamen i København i 1903.

Sin første lægegerning fik Vest i Vrønding ved Horsens. Her kunne han egentlig godt lide at være der, men der var noget, der stødte ham, og det var den store stands forskel.

Så Vest søgte til Fjends og kom til at afløse den kendte doktor Rambusch, der blev Stiftsfysikus i Aalborg.

Vest fortæller blandt andet om at være læge på Heden og om sin politiske interesse.

”Et tidsbillede” er en historie sammensat af udpluk af personlige breve fra besættelsestiden.

Niels Aage Rasmussen blev født 1925 i Røgind ved Stoholm. Han fik børnelammelse som barn. Han gik i den lokale skole i syv år. På grund af sit handicap blev han sendt til København for at komme på handelsskole, han kunne bo hos sin morbror Svend Jacobsen.

Der var en omfattende brevveksling mellem Niels Aage og hjemmet. Niels Aage gemte brevene fra hjemmet, som Æ Fjandboarkiv har fået adgang til.

Det er kun kommunikation den ene vej, der har dannet grundlag for historien, der giver et indblik i livet og dagligdagen i Røgind under besættelsen.

Efter krigen fik Niels Aage tilladelse til at købe en motorcykel. Det blev hans skæbne, idet han forulykkede. Det døde han ikke af, men han døde efterfølgende af en blodprop den 12. juni 1952.

Der er et par fødselsdagstelegrammer til købmanden i Mønsted i 1956, som er sendt fra det der hed:

”DEN DANSKE STATSTELEGRAF”.

På bagsiden er der en lille historie om Jørgen Lensborg, Rævind. Der er foto af Jørgen, kone og søn der kører korn hjem med stude som trækkraft..